Gode råd til din fotografering
Påklædning på dagen
Jeg vil anbefale at, tage noget afslappet og løst tøj på, så det er nemmere at skifte til kjolerne når vi er på den udvalgte location.
Tag meget gerne undertøj på i neutrale farver og en bh uden stropper.
Hvis man ikke ønsker bare tæer i de åbne eller let gennemsigtige kjoler, så tag gerne nogle stilletter eller flotte ballerina sko med.
Påklædning vinter
Jeg fotograferer udendørs hele året rundt. Derfor vil jeg om vinteren anbefale dig at tage en rigtig varm jakke, vanter og nogle varme praktiske sko på. Jeg medbringer også altid selv et fleecetæppe du kan få på, og der bliver holdt flere varmepauser undervejs i fotograferingen.
Make-up
Make-up og hår skal være klaret hjemmefra.
Mange spørger indtil hvor meget make-up de skal tage på, og det forstår jeg godt. Det vigtigste er, at du føler dig tilpas, men meget af make-up'en forsvinder også på billeder, så det er altid en god idé at, tage en ekstra god dækkende make-up på.