Unikke øjeblikke

Magisk, smukt og unikt


Graviditeten er en af livets mest særlige perioder - en tid fyldt med forventning, forvandling og kærlighed. De ni måneder, hvor du bærer dit lille mirakel, forsvinder hurtigere, end man tror, men minderne kan bevares for altid.

For nogle er graviditeten en drøm, for andre en udfordring. Kroppen forandrer sig, og det kan være svært at se sig selv med nye øjne. Men du er smuk. Du er stærk. Og du skaber liv.

Ved en gravidfotografering hos mig sætter vi tiden på pause. Jeg hjælper dig med at se og føle din skønhed - præcis som du er. Det er din unikke rejse, og den fortjener at blive foreviget.

Lad os sammen skabe billeder, der minder dig om, hvor fantastisk du er - både i dag og resten af livet.


Eksklusiv gravidgarderobe


Når man bliver fotograferet hos mig, får man muligheden for at låne kjoler og sjals fra min store eksklusive gravidgarderobe.

Jeg har over 40+ kjoler, og her finder du både blonder, tætsiddende, boheme og store kjoler i tyl.


Gravidfotografering - Hvordan foregår det?

Booking


Hvis du føler jeg er den rette til at forevige din graviditet, så står jeg klar til at tage i mod din henvendelse.

Jeg anbefaler du får taget billeder i uge 28-35, så tag kontakt i god tid, så vi kan booke en dato der passer med din termin.


Booking kan ske ved enten at sende mig en besked via Instagram eller Facebook, eller via kontaktformularen her på min hjemmeside.



Når du booker betales der et ikke refunderbart bookinggebyr på 1000kr.


Forberedelse


Når du har booket din fotografering og bookinggebyret er betalt, så begynder vi at planlægge alle detaljerne omkring location og kjoler, og jeg vil selvfølgelig gøre mit bedste for at guide dig og komme med locationmuligheder der vil passe til årstiden for din fotografering.

Jeg vil rigtig gerne høre om dine drømmebilleder, så du må meget gerne dele dine tanker og drømme omkring fotograferingen med mig.

Det er vigtigt for mig at du føler dig tryg fra booking til levering af de færdige billeder, så bliver du nervøs eller ligger inde med spørgsmål, så skriv endelig til mig og jeg vil gøre alt for at hjælpe dig.


Din fotografering


Så kom dagen endelig for din fotografering!


Vi mødes på den udvalgte location og bevæger os mod de udvalgte spots hvor der skal fotograferes.

Jeg vil gøre mit bedste for at få dig til at føle dig i trygge hænder, og jeg guider dig igennem hele fotograferingen med poseringer og setups - så du står på intet tidspunkt alene og det eneste du skal tænke på, er at hygge dig og nyde din graviditet!

Levering af billeder


3-4 uger efter fotograferingen modtager du dit personlige udvælgelsesgalleri og her kan du se de bedste billeder redigeret fra din fotografering.

Det er også i blandt disse, at du udvælger de billeder som indgår i din valgte pakkeløsning.

Forelsker du dig i flere billeder end dem i din pakke, så er det altid muligt at enten opgradere sin pakke eller tilkøbe ekstra digitale billeder.





Der er ingen tvivl om at Pernille får mine varmeste anbefalinger! Hun er simpelthen så dygtig og der er absolut ingen tvivl om at min kæreste og jeg, valgte den helt rette fotograf til at forevige babybulen!

Helt fra start var der en god kommunikation imellem Pernille og jeg, og jeg følte mig tryg hele vejen!

Inden fotograferingen udtrykte jeg min nervøsitet omkring det at blive fotograferet efter en vægtøgning i forbindelse med graviditeten. Pernille var så sød og virkelig god til at få mig til at føle mig tilpas.

Vi endte med de smukkeste billeder og vi er så tilfredse!

Tusind tak for dig Pernille og tak for dit smukke arbejde, som kommer til at pynte i vores hjem de næste mange år.

De kærligste hilsner

Camilla og Frederik


Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, havde jeg fuldstændig droppet enhver tanke om at skulle have taget de her famøse graviditetsbilleder, man ser alle steder - ikke fordi jeg ikke kunne se det smukke i andres, men fordi jeg aldrig har følt mig særlig godt tilpas foran kameraet eller særlig fotogen for den sags skyld.

En gang i Juni måned dukkede Pernille så pludselig op på min instagram og vækkede en nysgerrighed i mig, og straks efter jeg kontaktede hende, følte jeg mig helt tryg - uden at have mødt hende.

Pernille gjorde det så legende let, trygt og rart at være midtpunkt, både for mig og min kæreste - og jeg ville ikke have været foruden de fuldstændigt fantastiske billeder hun fangede, og dermed forevigede af min gravide krop.

Af hjerte tak og alle mine varmeste anbefalinger til kommende forældre! I vil ikke fortryde det.



Da jeg mødte Pernille, må jeg indrømme selvværdet var meget lavt - grundet de ekstra kilo og kroppens forandring. Men på ingen tid, formåede Pernille at finde en slags selvværd frem i mig, og den varme og imødekommende person hun er, gjorde hele oplevelsen ganske unik!

Jeg anbefaler Pernille til alle der vil forevige deres smukke maver, og jeg er lykkelig over, at hun blev en så stor del af at forevige min.

Selv min kæreste, som ellers ikke er fotogen, blev nysgerrig og endte med at være med - noget jeg ellers troede ville være en umulig opgave.

Tak fantastiske Pernille - for det selvværdsboost du gav mig!


Galleri