Handelsbetingelser og privatlivspolitik


Booking


Du kan booke en tid ved at kontakte mig, enten ved at udfylde kontaktformularen her på siden, eller via instagram eller facebook.

Skriv gerne om dine ønsker til fotograferingen og hvor langt du er henne i din graviditet, og sammen finder vi en dato og tid.

I forbindelse med booking, skal der betales et ikke refunderbart bookinggebyr på 1.000 kr. Bookinggebyret skal overføres via bankoverførsel inden for 48 timer efter bookingen har fundet sted. Bookingen er først endeligt gældende når bookinggebyret er betalt.

Bookinggebyret fratrækkes den endelige pris ved fremmøde til fotograferingen. Ved aflysning fra kundens side tilbagebetales gebyret ikke.

Betaling


Betaling skal ske via bankoverførsel senest 48 timer efter fotograferingen har fundet sted.

Ønskes der køb af yderligere billeder, udover det antal der følger med i ens bookede pakke, kan disse bestilles når kunden får adgang til deres udvælgelsesgalleri. De ekstra digitale filer betales inden levering heraf.


Ved manglende betaling udsendes en påmindelse. Ved fortsat manglende betaling pålægges rykkergebyr på 200 kr. Udebliver betalingen fortsat, vil fakturaen blive vidersendt til Inkasso og alle billeder tilbageholdes indtil betaling har fundet sted.

Aflysning


Ved aflysning mindre end 48 timer før fotograferingen eller ved manglende fremmøde til fotograferingen, vil det resterende beløb for fotograferingen blive faktureret, uafhængig af om der ønskes at booke en ny tid eller ej. Det er muligt at booke en ny tid, men der skal betales et nyt bookinggebyr hertil, hvis fotograferingen aflyses senere end 7 dage før planlagt session.

Ved aflysning fra fotografens side, tilbagebetales bookinggebyret, medmindre der bliver valgt at flytte tiden med det samme til en ny dato.


Fototiden er reserveret specifikt til kunden, og forsinkelser kan påvirke både kvaliteten af fotograferingen samt efterfølgende bookinger.

Forsinkelse medfører ikke forlængelse af den aftalte tid eller reduktion i pris eller leverance, da tiden er reserveret eksklusivt til kunden.

Kunden er forpligtet til hurtigst muligt at kontakte fotografen ved forventet forsinkelse.


Ved forsinkelse på op til 15 minutter gennemføres fotograferingen i den resterende tid uden kompensation.

Ved forsinkelse på 15-30 minutter tillægges et forsinkelsesgebyr på 550 kr. Fotografen gennemfører fotograferingen i den resterende tid, såfremt det er muligt i forhold til dagens program.

Ved forsinkelse på 30-45 minutter tillægges et forsinkelsesgebyr på 1000 kr. Fotografen gennemfører fotograferingen i den resterende tid, såfremt det er muligt i forhold til dagens program.

Ved forsinkelse på mere end 45 minutter betragtes fotograferingen som aflyst, medmindre andet skrifligt er aftalt. I dette tilfælde opkræves 100% af fotograferingens pris.

Levering af billeder


Ca. 1 uge efter fotograferingen modtager kunden et personligt online udvælgelsesgalleri med de bedste uredigerede previews fra fotograferingen.

Herfra udvælger kunden de billeder, der skal indgå i den valgte pakkeløsning. Ønskes flere billeder end inkluderet i pakken, kan disse tilkøbes efter gældende prisliste.

Når kunden har foretaget sit endelige billedvalg, påbegyndes den endelige redigering. De færdigredigerede billeder leveres digitalt inden for 3 uger efter, at kundens udvælgelse er modtaget.

Der leveres ingen færdigredigerede billeder, før den fulde betaling er modtaget.


Udvælgelsesgalleriet vises med vandmærke. Det er ikke tilladt at dele, offentliggøre eller vidersende billeder med vandmærke. Overtrædelse heraf medfører et gebyr på 500 kr. pr. billede.


Der leveres aldrig uredigerede billeder, og disse kan ikke tilkøbes.


Udvælgelsesgalleriet opbevares i 12 måneder. Er der ikke foretaget et billedvalg eller bestilt ekstra billeder inden for denne periode, betragtes opgaven som afsluttet, og galleriet slettes.


Ved bestilling af print er disse klar til afsendelse ca. 3 uger efter, at bestillingen er afgivet.


Fortrydelsesret


Fortrydelsesretten for fotograferingen frafalder, så snart fotograferingen er påbegyndt.

Fortrydelsesretten for de leverede digitale filer frafalder, så snart vandmærke er fjernet og det har været muligt at downloade filerne.

Når billederne er afleveret og downloaded, ses opgaven som afsluttet.


Du frasiger dig dine 14 dages fortrydelsesret, i det øjeblik du placerer din bestilling på fysiske produkter. Din bestilling har ingen økonomisk værdi for andre, så vi kan desværre ikke stå til ansvar for en fortrydelse, da det er et personligt designet produkt.


Reklamation

Der gives 2 års reklamation i henhold til købeloven på vores fysiske produkter. Vores reklamation gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation på fysiske produkter såsom prints. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamation gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet.

Du skal reklamere i "rimelig tid" efter du har opdaget manglen/fejlen. Kida Fotografi vil dække returneringsomkostningerne i et rimeligt omfang.


Der er ingen reklamtion på digitale produkter og Kida Fotografi kan ikke stilles til ansvar for, at digitale produkter kan se anderledes ud på andre computere og enheder.

Ophavsret & Brugsret


Når du har modtaget dine billeder, har du brugsretten på billederne. Du må derfor anvende billederne til privatbrug. Du må godt printe dem, forære dem i gave og bruge dem på sociale medier.

Det er ikke tilladt at bruge billederne til egen markedføring, eller vidersende billederne til 3.mand/virksomhed, til brug på deres sociale medier og markedsføring. Overtrædelse af dette faktureres med en regning på 4.000kr og billederne vil stadig skulle fjernes.


Fotografens brug af billederne


Som fotograf har jeg ophavsretten på billederne. Det vil sige, at jeg har retten til at bruge billederne på hjemmeside, sociale platforme, samt i konkurrencer.

Jeg sørger dog altid for at have en klar aftale med kunden, i forhold til brug af billederne, og jeg accepterer hvis man ikke ønsker sine billeder offentliggjort.

Privatlivspolitik


Privatlivspolitik for Kida Fotografi

Pernille Gotfredsen, CVR-nr. 42105198

Opdateret Januar 2026


Som kunde hos Kida Fotografi forudsætter det, at du oplyser visse personlige oplysninger.

Kida Fotografi behandler alle personlige oplysninger i overensstemmelse med EU-Lovgivningen.

Der indsamles almindelige personoplysninger om dig, såsom navn, adresse, telefonnummer, email, oplysninger om sociale platforme etc.

Den indsamlede data anvendes med det formål, at yde den bedste service, fremsendelse af faktura/kontrakt, kontakt med kunder samt levering af et færdigt produkt.


Du har ret til at få dine oplysninger rettet. Dette sker ved henvendelse til Kida Fotografi, hvor der oplyses hvilke oplysninger der ønskes rettet. Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, er Kida Fotografi forpligtet til at slette dine persondata.